Salgs- og Leveringsbetingelser for The Green Vision ApS
Nærværende Salgs- og Leveringsbetingelser (i det følgende betegnet SL) anvendes som grundlag for alle aftaler indgået med The Green Vision ApS (i det følgende betegnet TGV), cvr-nummer 32552773, uanset hvilken ydelse der skal leveres.
§1. FORMÅL OG OMFANG
1.1 Nærværende SL er gældende i retsforholdet mellem kunden og TGV. Fravigelse af bestemmelserne skal være skriftlig og tydelig for at have gyldighed.
1.2 Aftalen mellem kunden og TGV skal indeholde en specifikation af arbejds- og leveringsomfang, priser, eventuel tidsplan samt andre vilkår og betingelser, der er relevante for den pågældende opgave. I tilfælde af modstrid mellem den specifikke aftale og nærværende SL går aftalen forud. Aftalen vil normalt bestå af en ordrebekræftelse fra TGV.
§2. KONTAKTPERSONER
2.1 De af parterne udpegede kontaktpersoner kan med bindende virkning for parterne træffe alle afgørelser vedrørende opgaven.
§3. VEDSTÅELSE
3.1 Tilbuddet er gældende i 14 dage, hvis andet ikke er beskrevet i tilbuddet.
§4. MYNDIGHEDSBEHANDLING
4.1 Hvis ikke andet er aftalt, sørger kunden for eventuel nødvendig godkendelse af projektet, herunder indhentning af byggetilladelse og færdigmelding af byggeriet hos kommunen; dog undtaget kloakarbejder.
§5. SKJULTE HINDRINGER
5.1 Der tages forbehold mod skjulte hindringer, som ikke ved normale og rimelige foranstaltninger kan erkendes forud for afgivelse af tilbud; fx fundamenter, store sten, affald, manglende bund, tykke muldlag osv.
§6. FORURENET JORD
6.1 Tilbuddet er afgivet under forudsætning af, at overskydende jord kan bortskaffes som ren jord – forureningsklasse 0/1.
§7. OPLYSNINGER OM KABLER OG RØR
7.1 TGV kan ikke gøres ansvarlig for skader på kabler og rør, hvis kunden ikke har udpeget dem inden igangsætning. Dette dog undtaget hvis TGV burde kunne have forudset placeringen af disse ud fra dæksler, bokse og afdækning i form af bånd mv.
§8. GRÆSPLÆNE
8.1 Hvis ikke andet er aftalt, afleveres græsplæner reguleret og tilsået inden fremspiring af græsset, hvilket betyder, at TGV ikke kan gøres ansvarlig for mangler, såsom manglende spiring, hvis den manglende spiring skyldes vejret, fx tørke, jordfygning, bortskylning af jord mv.
8.2 Er jorden grubbet kort tid før anlæg af græsplæne, vil der på sigt kunne forekomme sætninger, når grubespor sætter sig. Hvilket ikke betragtes som en mangel.
8.3 Ved udlægning af rullegræs, hvor der i perioder er skygge, vil der ofte være behov for eftersåning med skyggegræs, hvilket ikke betragtes som en mangel.
§9. BETONPRODUKTER
9.1 Ved sammensætning af forskellige betonprodukter (forskellig størrelse og tykkelse på fliser, topsten/normalsten til støttemure mv.) kan der forekomme farveforskelle, da produkterne kan være støbt på forskellige tidspunkter og evt. på forskellige produktionssteder.
§10. ANSVAR
10.1 TGV hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
10.2 TGV’s erstatningsansvar er maksimeret til 2 gange honorarsummen, dog maksimalt kr. 1.000.000.
10.3 Har PELCA pådraget sig et ansvar over for kunden sammen med andre, hæfter PELCA kun for så stor en del af kundens tab, som svarer til den del af den samlede skyld, der er udvist af PELCA.
§11. AFLEVERING OG REKLAMATION
11.1 Arbejdet betragtes som afleveret, når TGV har meddelt kunden, at det er udført, eller der er afholdt afleveringsforretning.
11.2 Kunden mister retten til at gøre ansvar gældende mod TGV, såfremt kunden ikke skriftligt reklamerer over for TGV inden 14 dage efter, at kunden er eller burde være blevet opmærksom på tilstedeværelsen af TGV’s mulige erstatningsansvar.
11.3 Såfremt TGV og kunden efter TGV’s undersøgelse af reklamationen kan konstatere, at der ikke er tale om ansvarspådragende fejl eller mangler ved det af TGV udførte arbejde, er TGV berettiget til at afregne bistand ved behandlingen af reklamationen efter medgået tid, jf. §5.2.
§12. PLANTEGARANTI
12.1 Plantegarantien er gældende, så længe TGV forestår vedligeholdelsen af de plantede planter. Vedligeholder TGV ikke de plantede planter, kan TGV kun gøres ansvarlig for fejl ved selve plantningen – så som: plantehullets udformning, plantedybde og kvaliteten af leverede planter mv.
§13. PRODUKTANSVAR
13.1 For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret. TGV er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, ligesom i øvrigt de i nærværende SL gældende begrænsninger finder anvendelse i det omfang, de ikke strider mod ufravigelige retsregler. Kunden er pligtig at friholde TGV for enhver udgift ud over, hvad der følger af nærværende bestemmelse.
§14. BETALING
14.1 TGV er berettiget til at kræve honorar for de påbegyndte/præsterede ydelser betalt a conto.
14.2 Fakturaer, herunder slutafregning, afregning af ekstraarbejde, udlæg mv. skal honoreres senest 14 kalenderdage efter fakturaens datering. Ved overskridelse af betalingsfristen påløber renter fra forfaldsdagen med den sats, som er gældende efter lov om renter.
14.3 Kunden har ikke ret til at foretage modregning eller tilbagehold i det af TGV fakturerede honorar eller andre fakturerede beløb.
14.4 Ved forsinket betaling har TGV ret til at standse arbejdet, indtil betaling indgår.
§15. BEHANDLING AF PERSONHENFØRBARE OPLYSNINGER
15.1 TGV behandler personoplysninger under behørig iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og -loven. Oplysninger om kundens navn, adresse, e-mail, telefonnummer, mv. benyttes alene i forbindelse med kundens bestilling, kommunikation, fakturering mv.
15.2 TGV efterlever den registreredes rettigheder (bl.a. ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, indsigelse, dataportabilitet, klage og ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering).
15.3 TGV opbevarer oplysningerne så længe, det er nødvendigt for det formål, hvortil oplysningerne behandles. TGV hverken videregiver, sælger eller på anden måde overdrager oplysninger til tredjemand, medmindre kunden har givet accept til dette.
15.4 Ønsker kunden oplysninger om, hvilke data der bliver behandlet, at få data slettet eller data korrigeret, kan kunden kontakte TGV på enten e-mail (info@kareraps.dk) eller telefon (51181181).
§16. LOVVALG OG VÆRNETING
16.1 Aftalen er undergivet dansk ret.
16.2 Enhver tvivl, som måtte opstå i forbindelse med aftalen mellem parterne, skal søges løst i mindelighed, eventuelt ved tredjemands mægling. Tvister, der ikke kan løses i mindelighed, skal afgøres efter reglerne for behandling af sager ved Den Almindelige Voldgiftsret i Danmark.