Bjørneklokontrol
Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det indebærer, at kommuner kan udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo og pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten i overensstemmelse med planen.
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør og bestandene udryddes. I massive bestande og i bestande, hvor der har været stor frøsætning gennem flere år, skal bekæmpelsen foregå flere år i træk.
Ejeren eller brugeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten; dvs. planten må ikke sætte frø!
Bekæmpelse af bjørneklo
Effektiv bekæmpelse starter med et godt kendskab til planten. Udryddelse kræver ofte en kombination af flere bekæmpelsesmetoder. Sidst i forløbet, når der kun er få overlevende planter tilbage, er ”den vandrende spade” uvurderlig i bekæmpelsen. Det vil sige, at hver gang området besøges, har man en spade i hånden og rodstikker de få planter, der opdages.
Inden man starter bekæmpelsen, er det vigtigt at vurdere bestanden. Er der mange små planter, hvilket der typisk er, når der har været frøsætning de foregående år, så er skærmkapning en effektiv måde at få plantetætheden bragt ned via ”selvudskygning”. Efter et par år kan rodstikning påbegyndes. Hvis man rodstikker i en tæt bestand, kan indsatsen ikke ses tre uger senere, så den rigtige metode skal vælges fra start. Består bestanden af spredte planter, kan rodstikning startes med det samme.
Ved rodstikning kan man nå langt på under en dag, men følger man ikke op på bekæmpelsen, kan resultatet ikke ses en måned senere. Laver man der imod et kontrolbesøg 14 dage senere og bruger en time på at tage de planter, man overså første gang, er området næsten sikkert bjørneklofrit fremover.
Grundighed, systematik og vedholdenhed er kodeord, når det gælder bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Vær systematisk og sørg for at lave meget kontrol og opfølgning på det udførte arbejde. Det kan langt bedre svare sig at rydde et hjørne af en bestand fuldstændigt end at forsøge at bekæmpe hele bestanden halvhjertet. Der må under ingen omstændigheder færdigmodnes frø i en bekæmpet bestand. Selvom en bestand synes udryddet, bør man tilse den mindst tre år efter, sidste plante er set.
Da bjørnekloens saft er yderst giftig for mennesker er det vigtigt man overlader arbejdet til de professionelle.
Hos TGV bekæmper vi altid bjørneklo helt uden brug af gift.
Yderligere læsning
Herunder kan du via de to link læse mere om lovgrundlaget for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.
Bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af Lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009 om drift af landbrugsjorde